Det kan blive dyrt at udleje din bolig i sommeren. Her er forsikringsdirektørens bedste råd til at undgå store udgifter - NetDania News
  • Det kan blive dyrt at udleje din bolig i sommeren. Her er forsikringsdirektørens bedste råd til at undgå store udgifter

    Источник: BDK Finans / 13 Jul 2025 03:14:19   America/New_York

    Mange danskere ser sit snit til at tjene en ekstra skilling om sommeren ved at leje sommerhuset eller lejligheden ud. Men det kan blive en dyr fornøjelse, advarer forsikringsselskabet Alm. Brand. Hvis der opstår skader på din bolig, kan der hurtigt opstå tvivl om, hvem der skal betale for udgifterne. Derfor opfordrer direktør for Bolig i Alm. Brand., Jan Graversgaard, til, at man både som udlejer og lejer sætter sig ind i forsikringsreglerne på forhånd. Direktørens vigtigste råd er ganske simpelt. »Gennemgå udlejningsbetingelserne og dine forsikringer, og se hvad de dækker, og hvad de ikke dækker. Du kan eventuelt kontakte dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl. Det kan være svært at finde ud af,« siger Jan Graversgaard i en pressemeddelelse fra Alm. Brand. Hvis der opstår skader eller indbrud, mens boligen er udlejet, vil en hus- eller fritidshusforsikring som udgangspunkt dække udgifterne. Men hvis lejeren stjæler eller ødelægger dine ting, dækker indboforsikringen ikke. Det kan kræve, at man eventuelt tilkøber »ferieudlejning« til sin forsikring, hvis man udlejer sit hus, fritidshus eller kolonihavehus, lyder det. Hvis det derimod er en lejlighed, du udlejer, kan man ikke tilkøbe »ferieudlejning«, forklarer Jan Graversgaard. Seks gode råd Hvis du som ejer må aflyse en udlejning, kan nogle udlejningsbureauer have krav om kompensation – også selvom aflysningen skyldes skader, man som ejer ikke selv er skyld i, skriver Alm. Brand. »Vi ser eksempler på, at udlejningsbureauerne sender regningen direkte videre til husejeren. Og tre ugers aflyst sommerhusudlejning kan løbe op i mange tusinde kroner, som forsikringen ikke nødvendigvis dækker,« siger Jan Graversgaard. Hvis du vil udleje eller leje med ro i maven, opfordrer direktøren derfor til at følge seks simple råd: Lav en lejekontrakt og aftal et depositum Gør dig klart, hvad der er aftalt i lejekontrakten Tjek hvordan din forsikring dækker, hvis der skulle ske skader på din bolig eller inventar forårsaget af lejere Undersøg nøje udlejningstjenestens garantier og forsikringer – der er stor forskel på, hvad de tilbyder som tillæg til din egen forsikring Spørg ind til dem, der ønsker at leje din bolig – hvem er de, hvilken rejse er de på, har de en forsikring osv. Pak værdigenstande væk – det gælder både ting af stor affektionsværdi og kontanter, smykker, kunst med videre, der hverken dækkes af indboforsikringen eller udlejningstjenesterne. https://www.berlingske.dk/dine-penge/det-kan-blive-dyrt-at-udleje-din-bolig-i-sommeren-her-er
Опубликовать